Spring til indhold

Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet

Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet (CAM AAU) er et tværfagligt akademisk miljø, hvor vi forsker i, hvordan vi forbedrer indsatsen i almen praksis, og varetager almenmedicinsk forskningsbaseret undervisning. Vi forsker indenfor flere områder, men har særligt fokus på muskelskeletområdet hos både unge og voksne, anvendelsen af ny teknologi i almen praksis samt kroniske sygdomme, som for eksempel diabetes og stofskiftelidelser. Desuden har vi som fokusområde at sikre implementering og effektiv anvendelse af forskningsresultater. Vi er involveret i og varetager undervisning og vejledning på flere uddannelser på AAU – primært bachelor- og kandidatuddannelsen i medicin.

Organisationen og samarbejde 

Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet blev etableret i 2015 og er et samarbejde mellem Forskningsenheden for Almen Praksis i Aalborg, Fonden for Almen Praksis og Det Sundhedsvidenskabelige Faktuelt, Aalborg Universitet. 

Vi udvikler vores forskning i tæt samarbejde med almen praksis, men samarbejder også med privatpraktiserende fysioterapeuter, speciallæger, sundhedsvæsen i region og kommuner, forskningsmiljøer/uddannelsesinstitutioner i ind- og udland samt de øvrige tre forskningsenheder for almen praksis – i henholdsvis Aarhus, København og Odense.

Oversigt over CAM AAU

Læs mere om